Organisation

Det Europæiske System af Centralbanker

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) består af:

• Den Europæiske Centralbank (ECB)
• De nationale centralbanker i de 27 EU-lande.

Det betyder, at de nationale centralbanker i de EU-lande, som endnu ikke har indført euroen, fordi de enten har særstatus (Danmark og Storbritannien) eller dispensation (Sverige og 7 af de 12 medlemslande, der er tiltrådt siden maj 2004), også deltager i ESCB. Det betyder, at de stadig har deres egen nationale valuta, at de stadig fører deres egen pengepolitik, og at deres respektive centralbanker indtil videre har beholdt deres monetære suverænitet. Det betyder naturligvis også, at de ikke er med til at udføre de centrale aktiviteter i ØMU som fx at føre pengepolitik for euroområdet.

Ikke desto mindre er de nationale centralbanker uden for euroområdet underlagt de principper i pengepolitikken, som er rettet mod prisstabilitet. Deres deltagelse i ESCB indebærer desuden, at de i større eller mindre grad samarbejder aktivt med Eurosystemet på en række områder, fx gennem deres deltagelse i Target2-systemet og deres støtte ved indsamlingen af statistiske data. Endvidere udgør det europæiske valutasamarbejde (ERM2) et grundlag for samarbejdet med Eurosystemet på det penge- og valutakurspolitiske område. Det institutionelle forum i dette samarbejde er ECB's generelle råd.

Retsgrundlaget for ESCB er traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der trådte i kraft 1. december 2009) og statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ESCB-statutten). EF-traktaten pålægger generelt ESCB at udføre funktionen som centralbank for euroområdet. I ESCB-statutten fastlægges mere konkret ECB's og de nationale centralbankers indbyrdes roller og funktioner.

Link til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og ESCB-statutten: http://eur-lex.europa.eu/da/treaties/index.htm.