Eurosedler findes med syv forskellige seddelværdier: 5 €, 10 €, 20 €, 50 €, 100 €, 200 € og 500 €. De er lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Eurosedlernes motiv er arkitektoniske stilarter fra forskellige perioder i Europas historie.
"Europa"-serien
Den anden euroseddelserie
Moderne arkitektur fra det 20. århundrede
På forsiden af begge euroseddelserier ses vinduer og portaler. De symboliserer europæisk åbenhed og samarbejdsånd. Broerne på sedlernes bagside symboliserer kommunikationen mellem de europæiske folk og mellem Europa og resten af verden.
De vinduer, portaler og broer, som er afbildet på sedlerne, er stiliserede illustrationer og ikke billeder af bygningsværker, der findes i virkeligheden.
De øvrige designelementer er:
Alle eurosedler er forsynet med en underskrift, enten Willem F. Duisenbergs, Jean-Claude Trichets eller Mario Draghis, henholdsvis den første, anden og tredje formand for Den Europæiske Centralbank. Eurosedlerne er gyldige, uanset hvilken af formændenes underskrift de bærer.
Willem F. Duisenberg
Jean-Claude Trichet
Mario Draghi
Sedlerne viser en geografisk fremstilling af Europa. Øer på mindre end 400km2 er ikke medtaget, fordi små designelementer ikke kan gengives nøjagtigt med offset-tryk, hvor der produceres store mængder. På sedlerne i Europa-serien ses et opdateret europakort, som omfatter Malta og Cypern.
De små bokse nær den nederste kant på eurosedlen viser Kanariske Øer og visse af Frankrigs oversøiske territorier, hvor euroen også anvendes.

Bogstavet eller den såkaldte landekode først i serienummeret, som ses på sedlen nedenfor, angiver den centralbank, som har afgivet bestilling på trykningen af sedlen, og ikke nødvendigvis det land, hvor sedlen er trykt.

Den viste seddel har et serienummer, der begynder med bogstavet 'S', og blev trykt for Banca d'Italia. En fortegnelse over landekoderne findes nedenfor.
| (1) Nye eurosedler, som udstedes af Banque Centrale du Luxembourg, er forsynet med koden for den nationale centralbank i det land, der har trykt Luxembourgs sedler. | |
| Belgien | Z |
| Tyskland | X |
| Estland | D |
| Irland | T |
| Grækenland | Y |
| Spanien | V |
| Frankrig | U |
| Italien | S |
| Cypern | G |
| Luxembourg | (1) |
| Malta | F |
| Holland | P |
| Østrig | N |
| Portugal | M |
| Slovenien | H |
| Slovakiet | E |
| Finland | L |
Serienumrene er de to tal, der er trykt på bagsiden af sedlerne: et vandret nummer trykt med sort farve og et lodret nummer, der er trykt med en anden farve.
Det vandrette nummer består af to bogstaver og 10 tal. Det første bogstav står for seddeltrykkeriet (se listen nedenfor). Det andet har ikke nogen speciel betydning, men gør det muligt at danne flere serienumre.
| Nationale Bank van België/ Banque Nationale de Belgique | Z |
| Bank of Greece | Y |
| Giesecke & Devrient GmbH (München) | X |
| Giesecke & Devrient GmbH (Leipzig) | W |
| Fábrica Nacional de Moneda y Timbre | V |
| Banque de France | U |
| Central Bank of Ireland | T |
| Banca d'Italia | S |
| Bundesdruckerei GmbH | R |
| Joh. Enschede Security Printing BV | P |
| Oesterreichische Banknoten und Sicherheitsdruck GmbH | N |
| Valora | M |
| Ikke anvendt | L |
| Ikke anvendt | K |
| De La Rue Currency (Gateshead) | J |
| De La Rue Currency (Loughton) | H |
| Ikke anvendt | G |
| Ikke anvendt | F |
| Oberthur Fiduciaire | E |
| Polska Wytwórnia Papierów Wartościowych | D |
| Ikke anvendt | C |
| Ikke anvendt | B |
| Ikke anvendt | A |